Gin Garnish Guide

Lad os lige starte helt kort med et dumt spørgsmål fra dig.

 

Skal jeg egentlig bruge Garniss når jeg laver en gin-tonicz? 

Ja… det hedder i øvrigt Garnish  her er hvorfor garnish er vigtigt 🙂

 

Alle gins har noget forskelligt at byde på. Den garnish du vælger kan få din gin og tonic helt op og banke bas-arm hvor selv de vildeste technofreaks har svært ved at følge med. Men den kan altså også virke modsat. Der er et par forskellige teknikker man kan forsøge sig med så man ikke skyder helt i blinde.

Match smage og forstærk: Her forsøger du at matche din gin’s smage. Tag enten et kig på ingredienslisten bag på flasken, eller lav lidt research på producentens hjemmeside. Målet her kan være at fremhæve nogle smagsnuancer som du særligt godt kan lide ved netop denne gin. Det kunne f.eks. være at bruge appelsinskal eller sågar appelsinkød i Four Pillars Rare Dry Gin. Målet kan også være at tilføre en ekstra, men lignende harmonerende smagsnuance til sin gin. Laver man f.eks. en gin og tonic med Mosgaard Tangerine Gin, som er lavet på bla. mandariner og mandler, og tilfører syrlig citrus som lime- eller citronskræl. Så vil man få en bredere, friskere citrusfrugt smag. Stadig i harmoni og i styrke af ginnens egen smag.

Bredere smag med kontrast: Man kan have stor succes med at bruge garnish som står i kontrast til de smage som man finder i sin gin. F.eks. ved at tilfører noget syreholdigt, eller frugtigt til Boigin som er en meget urtet gin fra Sardinien. Kan man opnå en bredere mere afbalanceret smag. Altså ved at tilfører en ny smagsnuance, end dem der i forvejen findes i ginnen udvider du smagen. Efter min mening kan det være lidt sværere at få succes med denne teknik. Det kræver lidt mere kreativitet, og måske også et par forsøg mere end den forhenværende. Men når det fungerer, så er det virkelig her man kan skabe store smage.

 

Såå øhh, hvad fanden er det der Garniss’ egentlig?

Spørger du dumt. Det har jeg jo lige sagt…og det hedder Garnish, så fat det dog 😉

 

Garnish er din kreative frihed! Det er her du bestemmer. Alt er lovligt. Du kan præge din gin og tonic i præcis den retning du ønsker. Mere syre, mere sødme, mere frugtig eller ekstra krydret. Det er helt op til dig og dine smagsløg at vurderer om det er en succes, eller en fiasko. For der er ikke noget rigtigt eller forkert.

 

Har man ikke lyst til selv at eksperimenterer, eller er man bare generelt mere til at følge en opskrift, så prøv at hente appen Ginventory. Jeg bruger selv appen i ny og næ for at drage lidt inspiration. Der er næsten ikke den gin man ikke kan finde i appen. De er gode til at foreslå både tonic og garnish.